Jacob Faurholt giver sig i kast med endnu et projekt, Crystal Shipsss, og man kan tydeligt høre Jacob Faurholts brogede karriere indenfor musik. Yay er en sjov udgivelse, fordi den tager de vigtigste yderpunkter af musikelementer, såsom noget fragilt og noget råt, noget støjende og noget rent, og det er stort set de eneste elementer albummet består af. I tillæg til dette er al sang præsenteret i falset, så Yay er virkelig et originalt værk.
Rytmerne er altid skruet meget ned, og er så simple som de overhovedet kan være. Det betyder at musikken egentlig kun består af guitar og vokal. Guitarerne kører i nogle meget simple akkorder og lidt fingerspil, så det er ikke verdens mest avancerede album. Men alligevel er der en lille ting ved Yay, som gør at man er nødt til at lytte en ekstra gang til det.
My Dark Slimy Soul er et af de numre, som træder lidt frem af albummet. Det starter med lidt roligt og meget vellydende fingerspil, og i B-stykket kommer der en vokal som synger "My dark slimy soul" et par gange. Dette bliver så gentaget bagefter - altså er der kun et A og et B stykke, som kommer to gange. Hvad er der så specielt ved det? Yay er et af de albums som SKAL høres om og om igen, fordi man ikke kan sætte en finger på præcist hvad det er, der gør det så specielt.
På albummet er der kun tre numre som er længere end to minutter, og altså kun tre numre som bliver mere en traditionel sang, fremfor Yay-sange. Uh Huh er den første af de sange, og selv her, i den mere traditionelle opstilling, er der slet intet kompromis i forhold til stilen og de elementer musikken 'skal' bestå af. Men på den anden, Crystal Lipsss, ebber nummeret ud i en meget støjende guitar, mere støjende end normalt for Yay. Dog slutter den med kun en vokal som igen synger i falset. Man kan ikke sige at Yay er kører stilen helt igennem.
Nummeret Bloodstained Eyes fortjener også lidt opmærksomhed. Med et lidt hurtigere tempo end ellers, og en baggrundslyd der lyder en anelse som en blanding af børn og hvaler (hvilket man godt ved det ikke er), stikker den sig også en anelse ud. Måske er det ironisk nok det hurtigste, men også det mest sentimentale nummer på albummet. Jeg kommer til at tænke på uskyldige barndomsår.
Men som sagt kan Yay ikke uden videre dannes en mening om. Det er helt klart en af de mere interessante udgivelser fra danske kunstnere i år.
Underlyds albumvurdering: 88%
