The Foreign Resort - The Foreign Resort

Gotham blev ikke bygget på en dag

Lyder som: The Cure, Cocteau Twins

 

Der er sket en kæmpe udvikling for The Foreign Resort de sidste år. Fra deres debut-album Offshore i 2009, hvor deres melodier ofte var meget poppede, deres stil var ikke specielt fast, og deres lyd var ikke nær så finjusteret som nu. Det var en god rock/pop plade, men nu er The Foreign Resort blevet raffineret i så høj grad, at det virkelig er beundringsværdigt. På samme tid med at deres lyd er blevet langt mere melankolsk og mørk, er deres musik blevet langt mere altomfavnende. Altså på den måde, at deres gamle musik var noget man fik lyst til at høre i et vist humør, er det nu noget for ethvert slags humør - både glad, melankolsk, vred og opstemt. Noget af det bedste ved lyden, er bassen, der læner sig dybt op ad The Cure. Den er smurt ind i dejlige effekter, og er fuldkomment afstemt til både melodien og stilen. Selvom de på denne EP gør flittigt brug af poppede elementer, har de tilsløret det med deres lyd, i sådan en grad at poppen får lov til at virke uden man ved det. Det er forfriskende at man kan svælge i melankoli, på samme tid med at man kan være glad og have det godt. Den eneste stilistiske mangel på albummet, er at det første nummer, Colleen, ikke passer helt perfekt ind - men drager tankerne mere hen på en westernfilm, end det som The Foreign Resort egentlig står for. Men det er naturligvis ikke det helt store minus, da lyden stadig passer ind i den komplekse enhed på EP'en. Take A Walk er det mest 'tilgængelige' på EP'en, og ved første lyt, kunne man være fristet til at tænke, at poppen fra deres debut-album stadig hænger lidt ved. Men når man kommer tættere ind på nummeret, og har hørt det nogle gange, skiller det sig slet ikke ud fra resten. En EP kan knap få mere helhed end denne. The Foreign Resort har taget meget lang tid om at komme ind på så finjusteret en lyd, som de har nu. Men det har været det værd.

Underlyd's albumvurdering: 92%